Viser opslag med etiketten flødeboller. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten flødeboller. Vis alle opslag

onsdag den 29. februar 2012

MMM...Hjemmelavede flødeboller!

Så kom min søde tand på banen igen - denne gang trængte den til hjemmelavede flødeboller!

Som noget nyt prøvede jeg at hakke en håndfuld frysetørrende hindbær og blande i skummet - mmm, det var lækkert!

Billederne kommer her:


Og opskriften kommer her:

Skummet:
300 g sukker koges med 1½ dl vand, indtil temperaturen er 121 grader. Mens det koger piskes 4 bægre pasteuriserede æggehvider stive, og når sukkermassen har den rette temperatur hældes det ned i de piskede hvider i en tynd stråle. Herefter piskes i 15-20 min, indtil massen ikke længere er varm (tak til mor og far for køkkenmaskinen som gjorde arbejdet, og sørgede for jeg ikke fik piske-krampe i armen ;) )

250 g marcipan æltes med flormelis indtil det ikke længere er klistet, og rulles ud så det er 4-5 mm tyndt. Stik nogle runde skiver ud - evt med et champagneglas.

Skummet fyldes i en sprøjtepose og sprøjtes ud på bundende. Flødebollerne bages i 3-5 min ved 200 grader, så skummet lige akkurat bliver "stift" udenpå.
Derefter kan flødebollerne forsigtet vendes i smeltet chokolade, eller chokoladen kan "males på" med en bagepensel.

Velbekomme! :)